Sølund er en ejendom med sin egen skønne sø, der kombinerer klassisk charme med moderne komfort og gode muligheder. Med den 81 ha. store ejendom, får du en flot rødstensvilla, egen sø og funktionelle driftsbygninger hvor der er plads til både bolig, landbrug og fritidsaktiviteter – kun 10 km fra Randers og med nem adgang til Aarhus.
Boligen har lyse opholdsrum med udgang til haven samt en førstesal med to værelser, badeværelse og et ekstra rum, der kan bruges efter behov. En rummelig gildesal med brændeovn giver mulighed for hyggelige sammenkomster, og driftsbygningerne kan anvendes til både erhverv og hobby.
Ejendommen har fået en større renovering i år 2018, hvor 3 af facaderne er blevet omfuget, nye vinduer og døre samt har ejendommen fået indlagt gulvvarme i ¾ af underetagen.
Udendørs venter en stor have med gamle egetræer, et orangeri og egen sø omgivet af skov og marker – et fredeligt sted til gåture og afslapning. Ejendommen ligger i Lund, tæt på skole, indkøb og motorvej E45, hvilket giver en praktisk hverdag i rolige omgivelser.
Undersøg lister
Sammenlign