Projektjord – Øhavsbakkerne, Faaborg
  • Ring og forhør

Beskrivelse

Øhavsbakkerne er et nyt boligområde under udvikling i den østlige del af Faaborg —placeret i overgangen mellem by, skov og det sydfynske øhav.
Projektområdet omfatter ca. 7 hektar projektjord med mulighed for udvikling af et samlet boligområde med omkring 80 tæt-lave boliger fordelt på område A og B. Området er disponeret med udgangspunkt i landskabet, terrænet og de markante udsigter mod kysten og øhavet.

Placeringen giver en sjælden kombination af nærhed til Faaborgs historiske bymidte, rekreative naturområder og det kuperede sydfynske landskab. Samtidig skaber Alléskoven og de grønne kiler omkring området en naturlig overgang mellem by og natur.
Visionen for Øhavsbakkerne er at skabe en ny landskabsbydel, hvor bebyggelse og landskab tænkes som en samlet helhed. De eksisterende visions-og landskabsoplæg arbejder med grønne forbindelser, rekreative forløb og boligmiljøer, der tilpasser sig terrænet frem for at dominere det.

Det samlede udviklingsområde rummer samtidig et langsigtet perspektiv for yderligere byudvikling i Faaborg Øst, hvor område A og B kan danne første etape i en større samlet udvikling over tid.
Øhavsbakkerne henvender sig til udviklere, investorer og entreprenører med interesse for at videreføre og realisere et markant boligprojekt i en af Sydfyns mest karakterfulde landskabelige kontekster.

Detaljer

  • Sagsnummer 10000150
  • Pris Ring og forhør
  • Grundareal Ca. 75000 m2
  • Ejendomstype Projektjord
  • Ejendomsstatus Til salg
  • Adresse: Alléskovvej 44
  • By: Faaborg
  • Kommune: Faaborg-Midtfyn Kommune
  • Postnummer: 5600

Lignende ejendomme