Vi holder reception – kom og vær med!

Hos FREJS Landbrug & Projektudvikling er der sket noget stort: Vi er flyttet i nye rammer i Skanderborg – og det vil vi gerne fejre sammen med dig!

Derfor inviterer vi til reception torsdag den 24. april 2025 kl. 15.00–18.00 på vores nye kontor på Niels Bohrs Vej 31, 1. sal, 8660 Skanderborg.

Det bliver en uformel og hyggelig eftermiddag, hvor du får mulighed for at kigge indenfor og møde hele teamet bag FREJS. Uanset om du allerede kender os, er nysgerrig på vores arbejde eller bare har lyst til en god snak og lidt lækkert at spise – så er du meget velkommen.

Vi har sørget for lidt godt til ganen: En klassisk pølsevogn, kolde fadøl og lækre is fra vores nabo, HJEM-IS.

Receptionen er vores måde at markere en ny begyndelse – men også en anledning til at sige tak til samarbejdspartnere, kunder og venner af huset. Vi glæder os til at byde dig velkommen og give dig et indblik i, hvem vi er, og hvad vi arbejder med i hverdagen – både inden for landbrugshandler og projektudvikling.

Sæt kryds i kalenderen – vi håber at se dig!

De bedste hilsner
Teamet hos FREJS Landbrug & Projektudvikling

Deltag I Diskussionen

Undersøg lister

Sammenlign